Ammevejledning

AmmeErgo i medierne

Ann Helene fra Baby-steps og jeg taler i denne podcast om hvorfor ergoterapi er en vigtig medspiller i ammevejledning.

Gratis livestreaming om graviditet, fødsel og amning

Jordemoder Ditte Aagaard fra SALTO familieaktiviteter og Maj-Brit Birch Lykkegaard fra AmmeErgo livestreamede gratis om graviditet, fødsel og amning fra april til september 2020. Du kan se videoerne gratis på facebook.

Jordemoder Ditte Aagaard og børneergoterapeut og ammekonsuient Maj-Brit Birch Lykkegaard livestreamer på facebook

Forbered dit ammeforløb

Nu kan du sidde derhjemme og streame dette ammeforberedende kursus når det passer dig. Du får svaret på hvordan du sikrer et langt og godt ammeforløb uden smerter. Se det alene eller sammen med din partner og giv jeres barn den bedste start på livet. Prisen er kun 149 kr.

Amning er ikke altid let, det tager tid at lære for både mor, (far!) og barn. Med et ammeforberedende kursus giver du dig selv, din partner og jeres barn de bedste forudsætninger for at få det ammeforløb I drømmer om. Her får du svaret på hvad du skal være opmærksom på ved den første amning, vi gennemgår forskellige ammestillinger, tegn på at barnet vil sutte, hvordan barnets sansebearbejdning og mundmotoriske forudsætninger spiller ind på amningen og hvad I kan gøre, hvis der opstår problemer med amningen. Kort sagt; alt I har behov for at vide, for at forberede jer på et godt, smertefrit og langt ammeforløb.

Online ammerådgivning 300 kr.

I denne corona-tid er der mange der kæmper med amningen uden at opsøge hjælp. Dels er der pres på ammeambulatorierne på hospitalerne og det er måske heller ikke en rar tanke at tage sit spædbarn med ind til et hospital lige nu, hvor smittefaren lurer, dels er der begrænsning på om man kan få besøg af sundhedsplejersken.

Derfor tilbyder jeg nu, helt ekstraordinært, online og billig ammerådgivning. Det foregår via videoopkald og tager udgangspunkt i at finde løsninger du kan bruge med det samme, for at få amningen op at køre.

Den liggende ammestilling kan give både dig og din baby en bedre nattesøvn

Amning skal være rart for både mor og barn. Det er en skrøne at det gør ondt at amme. Nogle bliver overraskede over, at amningen ikke bare kører på skinner og følelser af utilstrækkelighed, opgivenhed og at føle sig som en dårlig mor, er ubehagelige sideeffekter når der er problemer med amningen. Langt de fleste kvinder kan amme, men det tager tid at lære – både for mor, far/med-mor og barn. Med den rigtige vejledning, motivation og støtte fra omgivelserne, kan det der syntes at være et uoverskueligt problem, blive vendt til noget positivt og givende for alle parter. Jeg hjælper dig og din familie til at få det ammeforløb I ønsker og drømmer om at få.

Længerevarende forløb

En ammekonsultation kan være en enkelt gang ved simple problematikker eller flere gange ved mere krævende vanskeligheder. Kræver det flere gange får du rabat ved at købe et ammeforløb på fx. tre eller fem gange. Du vælger selv om det skal foregå hos dig i vante rammer, hvor I måske bedst kan slappe af, om du vil komme til mig i Hillerød, eller om du er mest til en online vejledning. Ved kørsel pålægger jeg kørselsgebyr efter statens takster.

Når du vælger en ammekonsultation hos mig får du en konsultation hvor jeg tager udgangspunkt i den viden jeg har om mund-, tunge- og svælgets motorik, om ergonomi og om sansebearbejdning. Jeg lytter til dig og bruger dig som den bedste sparringspartner jeg kan få, fordi du er den der kender dit barn bedst.

Den første ammekonsultation består af tre dele. Et interview med dig, en undersøgelse af dit barn og en observation af amning (hvis det er muligt). Under interviewet danner jeg mig et indtryk af hvordan du oplever problemet, hvor længe det har stået på og hvad du har forsøgt for at afhjælpe det. I undersøgelsen af dit barn kigger jeg efter spændinger i kroppen, ubehag, asymmetri og motorisk formåen. Jeg undersøger også barnets mund og ser efter forkortet eller stramt læbebånd eller tungebånd, undersøger muskulaturen i munden og tungens bevægemønster. Observationen af amning er vigtig fordi det er her jeg kan se og lytte efter hvor problemet er. Ofte lægger jeg mærke til nogle ting, der ikke er kommet frem under interviewet. Hvis du giver tilladelse til det og synes det giver mening for dig, filmer jeg amningen, så vi sammen kan kigge på hvor der skal korrigeres for at få amningen til at køre. Filmen bruges ikke til andet. Efter observationen lægger vi en plan og du får konkrete forslag til ændringer du kan prøve med det samme, så amningen kan lykkes. Jeg hjælper dig til selv at kunne gøre det når jeg ikke er der. Vi aftaler også en dag i nærmeste fremtid hvor vi ringer sammen og taler om hvordan det går og om noget skal korrigeres. Opfølgning er med i prisen.