Stimulastik

Stimulastik er et koncept der er udvilklet af ergoterapeuter. Det er gymnastik og stimulation af spædbørn. Konceptet tager udgangspunkt i sanseintegration, motorisk- og neurologisk udvikling og består af en række lege der fremmer dit barns udvikling indenfor dets nærmeste udviklingszone (NUZo).

Stimulastik foregår på små hold. Udgangspunktet er, at både forældre og babyer skal have det sjovt, samtidig med at barnets sansemotorik udvikles. Efter de tilrettelagte lege er der fri leg hvor man kan prøve forskellige “arbejdsstationer” af, som hver især stimulerer flere af de forskellige basale sanser; balancesansen, følesansen, muskel-og ledsansen, den visuelle sans og den auditive sans. Under fri leg vejleder jeg dem der har lyst i hvordan de understøtter barnets NUZo.

Ud over at få viden om hvordan du støtter op om barnets sansemotoriske udvikling, fortæller jeg også om forskellige andre emner, der er spændende når man er forælder. Det kan fx. være Tegn-til-Tale, babymassage eller overgangen til fast føde.

Stimulastik kan købes som et forløb eller som en enkelt gang. Tag mødregruppen med og prøv Stimulastik. Jeg kan også tage ud til jer og holde Stimulastik. Ring eller skriv og fortæl om jeres ønsker og jeg tilrettelægger noget der passer til jeres behov.