Ammevejledning og spisetræning til børn

AmmeErgo tilbyder højt specialiseret IBCLC ammevejledning og spisetræning til dit barn. I nogle tilfælde skyldes ammeproblemer, at barnets sutteteknik ikke er optimal. Hvis dette ikke behandles, kan det udvikle sig til spiseproblemer, der kan følge barnet længere ind i barndommen.

Med min ergoterapeutiske baggrund, og flere længere efteruddannelser, er jeg specialiseret i at undersøge og træne børns mundmotorik og sansebearbejdning. Jeg brænder for at give børn gode oplevelser med at die, drikke og spise. Jeg tilbyder ammevejledning, samt vejleder i alternative suppleringsmetoder og indtagelse af fast føde.

AmmeErgo er kendt som ekspert både nationalt og internationalt og er indtil videre Danmarks eneste praktiserende ergoterapeut, cand.san. og IBCLC ammekonsulent. Du kan få besøg af mig hjemme i dine trygge omgivelser, i dit barns dagtilbud eller vi kan mødes online. Jeg kører ud fra Hillerød, men kommer rundt i det meste af landet.

Book din tid på +45 26819691 eller skriv til kontakt@ammeergo.dk. 

”Tak for mega dejligt besøg – var så godt vi fik fat i dig. Bedste oplevelse.” Josefine Dyhr-Winther, mor til 1 uge gammel dreng

AmmeErgo tilbyder bl.a. ammevejledning, sansemotoriske screeninger, spisetræning og Stimulastik. Jeg underviser også i Tegn-til-Tale, samt holder foredrag og kurser for private og professionelle. Du kan læse mere om de enkelte ydelser ved at klikke ind på overskrifterne.

Om mig

Mit navn er Maj-Brit Birch Lykkegard, jeg er uddannet professionsbachelor i ergoterapi og har en kandidat i sundhedsfremme og pædagogik. I 2020 blev jeg IBCLC (International Board Certified Lactation Consultant) certificeret ammekonsulent, som den første ergoterapeut i Danmark. Jeg har specialiseret mig i at arbejde med spædbørn og små børn og har gjort det siden 2009. Derudover er jeg uddannet i SOS approach to feeding og Newborn Behavioral Observations. Jeg brænder for at hjælpe børn og deres forældre med at skabe det bedste børne- og familieliv. Det er både berigende og krævende at være forældre og det kan være en jungle at finde ud af hvor man skal gå hen for at få den rigtige hjælp når det brænder på. Ved at vælge AmmeErgo, får du specialiseret vejledning der tager udgangspunkt i evidens og mange års erfaring.

Hvorfor ergoterapi?

Som ergoterapeut er jeg uddannet til at finde løsninger på aktivitetsproblemer. Aktiviteter er alt det vi fylder vores dag med. De ting vi gør fordi vi skal og det forventes af os og det vi gør fordi vi har lyst til det. For det spæde barn er nogle af de vigtigste aktiviteter at spise, sove og have kropskontakt. For tumlingen og det lidt større barn er det at lege, udforske verden og selv at kunne spise, tage tøj på osv. Der skal forskellige forudsætninger til for at kunne deltage i og udføre disse aktiviteter. Fx. er spædbarnets evne til at die afhængig af at det har de mundmotoriske forudsætninger for det, at sansesystemet reagerer passende på den mængde stimuli det modtager, at der er flow af mælk fra morens bryst osv.

Det er min opgave at finde ud af hvor i aktiviteten problemet ligger og så bruge min faglige viden indenfor motorik, sansebearbejdning, neurologi, ergonomi, psykologi, anatomi og fysiologi til at komme med løsningsforslag der passer til dig og din familie. Hvis du er i tvivl om jeg er den rette til at hjælpe dig og dit barn, kan du altid ringe og få en snak med mig – det koster ikke noget 🙂

Privat er jeg gift med Jakob og sammen har vi Isabella og Nikolaj. Vi bor på en gård lidt uden for Hillerød sammen med vores kat, Pjuske, og en flok høns.

AmmeErgo får international bevågenhed

Maj-Brit Birch Lykkegaard fra AmmeErgo er blevet interviewet af den amerikanske organisation National Association of Neonatal Therapists (NANT), som har medlemmer i 30 forskellige lande. Læs hele interviewet ved at klikke på billedet herunder.